søndag, 22 juli 2018
  • Arcona 380
  • Arcona 410
  • Arcona 465
  • Pedro Boat
  • Arcona 430

     
     
wayfarar2 Wayfarer trainer /

cruiser
wayfarer tegning
     

Wayfarer trainer/cruiser til uddannelse, tur, familie og foreningssejlads.

     
    Prisliste Trainer          pdflogo1
    Prisliste Cruiser          pdflogo1
     

Wayfarer er indbegrebet af en gedigen 2-4 mands sejljolle med pålidelige sejlegenskaber og sikker manøvredygtighed i al slags vejr. Derfor har jollen i årtier været et populært valg til alle typer af formål.

Det er bl.a. som skole- og turjolle at wayfarer uden tvivl udmærker sig. Mange vil hævde, at der for uddannelse- og tursejlads er tale om den bedste jolle som nogensinde er produceret. Således anvender næsten alle uddannelsescentre og sejlerskoler i Storbritannien Wayfareren, og mange danske sejlere har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med en wayfarer i Deres sejlerliv. I Danmark er SWS (Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning) et aktivt samlingssted for tursejlerne. De nyder jollen som en dagssejler eller dens evne til at kunne medbringe telt og grej til flere dages oplevelser.

Sejlerskoler og familiebrug kræver en jolle som kan tåle kontant brug samt selv den misbrug, som elever og lærelystne familier uundgåeligt byder deres fartøj i indlæringsprocessen. Wayfareren har gennem mere end 50 års tjeneste dokumenteret at den kan stå distancen.

Et vigtigt element af valget af denne jolle er desuden fleksibilitet mht. udrustning.

Jollen fås bl.a. med rullefok, hurtigreb, sejl med opdrift, påhængsmotorbeslag, symmetrisk  og asymmetrisk spiler og udtagelig stuvekasse. Den asymmetriske spiler giver en ny dimension til den klassiske W-klasse (må ikke anvendes til kapsejlads) Wayfarer kan ligge permanent i vandet eller stå på jollevognen og kan dermed fleksibelt passe ind i givne behov og konditioner. Disse aspekter fremhæves alle som vigtige valgkriterier for sejlerne.

Med den nye MK4 version fra 2007 introduceredes et forbedret cockpit layout som udover større bevægelsesrum til besætningen også giver et iøjnefaldende moderne og elegant løft til jollens fremtoning. Moderniseringen af jollen, har desuden gjort den lettere at rejse efter en eventuel kæntring. Drænportene i agterspejlet skal i den forbindelse fremhæves for deres evne til at sikre, at der kun er begrænset vand tilbage til bailerne, når jollen er rejst fra en kæntring.

 

wayfarer1

 

 

wayfarar 7
Foto: Sejlfoto

 

  Produktion og bestilling

wayfarer1
Foto: Sejlfoto

 

Jollen håndbygges i GRP (glasfiber) og fremstilles efter høje mål for kvalitet og finish af erfarende medarbejdere hos Hartley Laminates i England. Den solide konstruktion af både skrog og dæk sikrer stivhed og langsigtet holdbarhed. Forud for produktionen af en ny jolle går en dialog, hvor alle detaljer og ønsker til båden drøftes, således at sejlglæden bliver mest muligt tilgodeset.

Vi har forhandlet Wayfarer i Danmark i mere end 40 år og har derfor god erfaring mht. hvordan den bedste konfiguration sikres den enkelte kunde.
     
     
skovgaard logo bund